18/3-10 Association board metode
Som første brugerinddragende øvelse valgte vi at anvende en teknik som skulle hjælpe os med at få et indblik i brugernes forhold til og brug af stedet; nemlig association board øvelsen.
Med base på den blå bro i Randers som er vores valgte sted sammen med den grå bro, satte vi op med white board, tusser, kaffe og kager. Følgende ord var skrevet med tus på vores white board:
Udsigt, grim, vrede, tryghed, eventyr, overgang, kultur historie, utryghed, stolthed, frihed, kærlighed, barndom, nat, stemning, tradition, fest, lys, oplevelse, ferie, magi, natur, kriminalitet, familie, minder.
Vi bad forbipasserende om at sætte streg ved de ord de forbandt med den blå bro, og på den måde få dem i snak omkring deres forhold til og brug af broen.
Undervejs blev ord tilføjet på opfordring af nogle af brugerne. Disse ord var:
Frisk luft, arbejde, praktisk.
Følgende rækkefølge var de ord som flest tog udgangspunkt i:
1. Natur
2. Frisk luft, overgang, oplevelse
3. Udsigt, frihed, minder, kultur
4. Historie, utryghed, stolthed,
5. Arbejde, grim, barndom, tradition, lys, kriminalitet, praktisk.
Det var på denne måde interessant at lære hvordan brugerne beskrev en bestemt stemning, som knyttede sig til den omkringliggende natur og klassificerede et form for helle.
Samtidig blev det udtrykt af nogle hvordan broen er en adskillelse mellem dem som bor i Randers og dem som bor på den anden side af broen i Vorup. Broen er altså fysisk udtryk for transformation af stemninger og identitet.
Vi observerede at brugerne af den blå bro er:
- Cyklisten
- Løberen
- Hundeejeren som går tur med hunden
- Mænd og kvinder på barsel
- Pensionister
- Ægtepar
- Kærestepar
Photo
16 år siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar