mandag den 22. marts 2010

Association board øvelse i Randers

18/3-10 Association board metode

Som første brugerinddragende øvelse valgte vi at anvende en teknik som skulle hjælpe os med at få et indblik i brugernes forhold til og brug af stedet; nemlig association board øvelsen.
Med base på den blå bro i Randers som er vores valgte sted sammen med den grå bro, satte vi op med white board, tusser, kaffe og kager. Følgende ord var skrevet med tus på vores white board:
Udsigt, grim, vrede, tryghed, eventyr, overgang, kultur historie, utryghed, stolthed, frihed, kærlighed, barndom, nat, stemning, tradition, fest, lys, oplevelse, ferie, magi, natur, kriminalitet, familie, minder.
Vi bad forbipasserende om at sætte streg ved de ord de forbandt med den blå bro, og på den måde få dem i snak omkring deres forhold til og brug af broen.
Undervejs blev ord tilføjet på opfordring af nogle af brugerne. Disse ord var:
Frisk luft, arbejde, praktisk.
Følgende rækkefølge var de ord som flest tog udgangspunkt i:
1. Natur
2. Frisk luft, overgang, oplevelse
3. Udsigt, frihed, minder, kultur
4. Historie, utryghed, stolthed,
5. Arbejde, grim, barndom, tradition, lys, kriminalitet, praktisk.
Det var på denne måde interessant at lære hvordan brugerne beskrev en bestemt stemning, som knyttede sig til den omkringliggende natur og klassificerede et form for helle.
Samtidig blev det udtrykt af nogle hvordan broen er en adskillelse mellem dem som bor i Randers og dem som bor på den anden side af broen i Vorup. Broen er altså fysisk udtryk for transformation af stemninger og identitet.
Vi observerede at brugerne af den blå bro er:
- Cyklisten
- Løberen
- Hundeejeren som går tur med hunden
- Mænd og kvinder på barsel
- Pensionister
- Ægtepar
- Kærestepar

Being there workshop i Randers – torsdag d. 18. Marts 2010

På en råkold gråvejrsdag tager vi igen toget til Randers.
Vi går på kommunen for at hente et bord, som vi har fået lov at låne, samt kort og luftfotos over området ved de to broer, som vi har valgt at arbejde med.
På kommunen hilser vi på en medarbejder fra Randers’ eventsekretariat, og vi fortæller lidt om vores projekt og valget af den blå og den grå bro som det byrum vi vil arbejde videre med. Det viser sig, at eventsekretariatet også ser en masse problematikker og potentialer i den grå bro ved byparken. Især i forbindelse med Randersugen er den grå bro central, da den skal være bindeleddet mellem events i den nye bypark og på Justesens plæne. Det bekræfter os i, at byens broer er interessante og værd at arbejde videre med.
Det er broerne, der fysisk binder bydelene sammen på tværs af fjorden og Gudenåen – men kan de blive andet end blot fysiske nødvendigheder? Kan de blive andet end blot passager og overgange?

Vores being there workshop foregik med udgangspunkt på den blå bro.
Vi tog kameraer og notesbøger med på en tur rundt i området, og i stedet for at afdække én perception eller ét lag ad gangen noterede vi alt ned og ventede med at kategorisere de forskellige opdagelser til senere på dagen. Det var simpelthen for koldt og blæsende til at arbejde med kort og post its udendørs.
Vi fokuserede ikke kun specifikt på de to broer, men hele området imellem dem.

Senere brugte vi følgende kategorier til at systematisere vores afdækning:
Sociale, digitale og fysiske perceptioner
Historiske og strategiske lag samt praksisformer

Der findes en masse historiske og strategiske lag i området, men ingen af broerne bærer præg af at være særligt sociale steder. Der er en del trafik i form af gående, løbende, cyklende og knallertkørende mennesker – men disse mennesker mødes ikke – de bevæger sig blot forbi hinanden.

Flg. er nogle af observationerne fra workshoppen.

Den blå bro:
Nogle mennesker stopper op og nyder udsigten. Mange bruger broen af praktiske årsager, men en del bruger den også pga. adgang og udsigt til naturen. Der ligger en parkeringsplads på sydsiden af Gudenåen, som bruges af folk, der skal ind til centrum. De parkerer bilen og går over den blå bro for at komme ind til centrum.
Den blå bro ligger bag regnskoven, der nærmest vender ryggen til den.
Broen ligger også meget tæt på Justesens plæne, der især anvendes under Randersugen.
I umiddelbar nærhed af broen er der opstillet nogle få, spredte bænke.
Broen er oplyst om natten og der er også gadelygter på cykelstien til og fra broen.
Broen forbinder trafikken og byen på den ene side med noget mere naturlignende på den anden side: marsk, engsø mm.
Broen har tidligere været udsmykket med tårne og ornamenter. Den har ikke altid været blå.
Broen er tagget med graffiti mange steder – dog ikke overvældende meget.
Der er opstillet infokort på begge sider af broen. Det ene fortæller om eng-område, det andet fortæller om en gammel træksti langs Gudenåen til Silkeborg.
Fra broen er der udsigt til ”naturen” på den ene side og byen, havnen og industrien på den anden side.

Den grå bro:
Forbinder den nye bypark med havnen.
Mange går og cykler over broen, knap så mange løber.
Broen er delt op i en cykelsti og en gangsti – imellem disse er der en ca. 3 meter bred og ½ meter høj forhøjning, der indeholder kabler. Forhøjningen er nærmest spærret af med en slags gelænder, og vi ser ingen opholde sig mellem stierne. Vi går selv over broen på forhøjningen og oplever, at folk kigger lidt mærkeligt på os. Det er tydeligvist ikke ”normal” praksis.
Broen er grå og kedelig – eneste forsøg på udsmykning er nye lygtepæle og flagstænger, som ikke anvendes til dagligt.
Fra broen er der udsigt til industrihavnen, den meget trafikerede Randersbro, og så kan man fornemme lidt natur i baggrunden af Randersbro.

Imellem broerne:
Motorbådsklub og en lille havn. Sti langs vandet, der ender blindt ved Randersbro.
Græsplæne, parkeringsplads, trafik, støj, bypark med motionsmuligheder.
Ingen fornemmelse af sammenhæng mellem brolægning, asfaltering, grus, græsområder osv.
Lille ø midt i Gudenåen med en skulptur af en stor vase og en lille asiatisk person.

Vi afsluttede workshoppen med at udarbejde forskellige operative billeder. Disse beskrives andetsteds på bloggen.