Referat - d. 22/2

Referat, d. 22. februar 2010

Plan for dagen:
Vi skal finde en vision for projektet, og overveje, hvordan vi griber det hele an.

Kan vi bruge vores erfaringer fra entrepreneurship?
Ideen om at finde en anomali?

Brainstorm:

Eventuelle målgrupper:
Pendlere, som arbejder i en anden by og bor i Randers. (alment ”problem”).
De unge (18+): føler at byen er meget opdelt og der er for langt imellem de spændende steder.
De unge (14-15 år): fordomsfrie, åbne og lettere at påvirke.
Den ”gængse” randrusianer: intensivering af forholdet til byen.

Fortællinger, storytelling som værktøj.
Mediefortællinger.

Skæve samarbejder – vi skal linke tingene sammen. Skabe synergi mellem forskellige institutioner/tiltag.
Stress er oppe i tiden.

Det er borgerne vi skal arbejde for/med.
Selvforståelse og forståelse af byen og dens muligheder.

Områder:
Skal vi væk fra centrum?
Midtbyen er i forvejen mættet af kunst og kultur.

Uddannelseskvarteret:
Potentiale for at skabe noget nyt. Samarbejde med unge.
Hvad siger børn om fremtiden i Randers?
Mange skoler samlet.
Studiemiljøer – hvor er de unge, når de ikke er i skole og derhjemme?

Vi skal helt væk fra alle de fordomme, som udefrakommende har.

Forholdet mellem midtbyen og de omkringliggende områder. Der er stemningsmæssigt langt mellem de forskellige områder i byen.

Specialforretninger og kulturelle tilbud.
Ikke iscenesat for turisterne (autenticitet).

Naturen

De 13 landeveje, der fører til Randers – ”Alle veje fører til Randers”.
Vandreture med familien. Rekonstruering af ”vejen til markedet”, som den var engang.

Formål?:
Få folk til at gå mere ud?
Baggårdene?
Hvilke kulturelle strategier er der i forvejen? Og bliver de opfattet og brugt af borgerne?
Hvad er Randers uden alle forventningerne?
Kan vi få folk til at fortælle historier, de ikke kender? F.eks. om Niels Ebbesen.
Få folk til at fortælle fortællingen. Intensivering af forholdet til byen og få lukket byen op. Fortællinger i ord, lyd, billeder. Italesættelse af byen på nye måder. Revival af de lokale medier.
Hvordan kan folk bruge byen? Indtage byen.
Hvor mødes folk i Randers?
I parken?
I kirken?

OS:
Vi repræsenterer oplevelsesøkonomi. Vi kan ikke repræsentere Århus 2017. Fokus er på Randers.
Projektet skal ikke bare være en event, men skal fortsætte - også når vi ikke er der længere.

Vision:
Projektet er FOR og MED borgerne i Randers.
Åbne folks øjne for det potentiale, der er i byen.
Byrum, offentlighed og oplevelser.

Brugerinddragelse – brugerne skal selv forme oplevelsen.
En klar del af visionen.
2 niveauer: i udviklingen og implementeringen af projektet.

Eventuelle benspænd:
Egne og andres fordomme om Randers.
Brug mytologisering, autenticitet, kulturelle strategier.

Eksempel på hvordan man har ”forandret” et ”rum”:
Mortens vandretur i ski-område, hvor der var opstillet gymnastik-redskaber. Man har fornyet rummet.
Signes vandreklub.
Mettes flyvetur med Thai Airways.

Foreløbigt netværk:
Signes far har erfaring indenfor turist-, museums og historieverden. ODD Fellow logen. Skov- og naturstyrelsen. Rotary.
Mette: Erhverv Århus, branding for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Udenrigsministeriet. Rotary.
Christina: Bor sammen med It-nørd. Struer Museum (der bl.a. erfaring med brugerinddragelse i formidling). Rotary.
Morten: Betty Nansen, formidlere, dramaturger, instruktører mm. Udenrigsministeriet. Danida. Mellemfolkeligt Samvirke.

Referat fra gruppemøde 16.02.10

Referat gruppemøde 16.02.10

Til stede: Mette, Signe, Christina og Morten

HVEM ER VI INDIVIDUELT OG SOM GRUPPE?

Signe: Har læst religionshistorie og visuel kultur – har valgt af interesse. Er spændende, når en gruppe kan finde fællesskab i en myte om sig selv. Symboler i religionen er smukke og vigtige i religionen. Vi dyrker dem, uden vi tænker over det.

Har valgt OØ af interesse – kan dreje det i forhold til museumsverdenen. Verden skal vide noget om kultur bl.a. gennem museer.

Er optaget af børn og den magi, der ligger i, når børn fortæller eks. et eventyr. Man kan skabe en liminoid stemning omkring et sted eller en hændelse.

Det er spændende med brugerinddragelses-processen.

To gruppeerfaringer: Fra pilotprojektet og første semester. Gode erfaringer. Fik skubbet mine grænser.

Styrker: Ærlighed – er ikke bange for at tale om konflikter og potentielle problemer. Stor styrke er at analysere. Tegner og er kreativ. Er meget visualiserende i sin tankegang. Er meget produktorienteret.

Svagheder: Har svært ved at se koncepter. Kan få angst ved offentlige transportmidler og ved eksamen. Staver ikke så godt.

Ambitioner: Skal presses ud i uvante situationer – vil gerne.

Mette: Bachelor i marketing and management communication fra Handelshøjskolen. En internationale kommunikationsuddannelse.

Er vant til at tænke i branding og praksis. Tænker i koncepter og helheder. Var i praktik i et år i Los Angeles i det danske handelskontor: Eksporthjælp til danske virksomheder. Medier og underholdningsbranchen. Er vant til at ringe rundt. Netværksorienteret.

Er meget interesseret i underholdningsbranchen (branding): Film, tv og musik.

Dette studie er meget teoretisk, hvilket hun har skullet vænne sig til. Er meget resultatorienteret. Skal vende sig til det meget lokale – i kulturer/Randers osv.

Har laver meget gruppearbejde på især Handelshøjskolen. Kan dog godt lide at arbejde selvstændigt. Har det rigtig godt med det. Det er interessant, at alt er gruppearbejde på dette studie. Trives bedst i en gruppe, der er god til at lytte til hinanden.

Styrke: Ser helhed, koncepter, branding – hvad ligger bagved?! Har stor erfaring med at arbejde praktisk.

Svagheder: Mister engagementet, hvis interessen ikke er det.

Morten: Bachelor i Dramaturgi 2002-2005. Etfaglig. Teatervidenskab i Kbh. Ikke skuespilleruddannelse. Analytisk blik på teatret i bred forstand.

Fokus på fortællinger.

Ville have læst statskundskab i Kbh., men kom i praktik på Betty Nansen teater. Helheden i forestillingen.

Blev ansat til formidling på Betty Nansen. Blev ansvarlig for undervisningsmateriale og skolesamarbejde. Få fat på de unge mennesker og mange andre segmenter i samfundet. Hvert menneske har en fortælling og en historie. Ærlighed mellem mennesker.

Havde det store overblik også med budgetter, regnskaber, netværk, fundraising.

Tænker i helheder.

Pengeorienteret. Der skal finansiering til, hvis projekter skal lykkes.

Spændende forhold mellem humanisme og virksomheder.

Har spillet masser af teater og revy. ”det er det sjoveste, at stå på en scene!”

Styrker:

God til struktur og at se fremad. Der skal være styr på kaos. Fremdrift.

Superhumanist – men også interesseret i samfund.

God til at have overblik. Skabe netværk. Få folk engageret.

God til at formulere, stave og sætte kommaer.

Loyal overfor gruppen.

Målorienteret.

Svaghed:

Bred interesse. Alt kan blive interessant og kan have svært ved fokus.

Kan blive irriteret på projektet.

Er afhængig af planlægning pga. Ida.

Interesse:

Grønland. Interkulturel dialog. Interesse i historie.

Gift med Hanne. Datter, Ida på 1 år. Boet på Grønland. Freelance-projekt: arbejde med teater på Grønland.

Christina:

Har læst medievidenskab i Odense. Ville engang læse journalistik – men var for nervøs i forhold til det kontaktsøgende arbejde.

Det kom bag på hende, at man skulle se meget film. Var meget optaget af de skrevne medier.

Hvad fangede hende mest på medievidenskab var medie- og kulturhistorie samt den socialkonstruktivistiske medieforståelse.

Var i praktik på Struer Museum, hvor der skulle laves et museum om B&O – interesse museer og formidling.

Havde et år på retorik og formidling. Den største udfordring var at skulle lære at holde taler.

Er de sidste år blevet meget præget af at bo i Struer – har en kæreste, der er selvstændig. Har set kvaliteten i at bo i en lille by som Struer. Det her semester lyder rigtig spændende, da man skal ud og arbejde i de enkelte byer – byens historiefortælling.

Gruppearbejde: Har erfaring fra medievidenskab i Odense. – bl.a. gennem en filmproduktion.

Sidste semesters gruppearbejde var meget frustrerende, da kommunikationen ikke var den bedste.

Styrker: Et nogenlunde analytisk blik. Kan godt lide at snakke i ideer og koncepter. Har svært ved at arbejde i praksis og se, hvordan koncepterne skal føres ud i praksis.

Kan godt lide at skrive.

Svagheder: Er ikke så forankret i sin medievidenskabelige baggrund. Kan godt være konfliktsky, selvom hun har intentionen om ikke at være det.

Mortens observationer fra Randers

Observationer fra første feltarbejde 18.02.10 i Randers

Byen ved første øjekast:

Byen er hyggelig med mange gamle huse. Har en autentisk identitet, der spilles på at de især de handelsdrivende, der holder fast i gammeldags former for skiltning. Byen har et stort centrum byens størrelse taget i betragtning. Niels Ebbesen står på torvet foran det gamle rådhus (der i øvrigt er blevet flyttet tre meter for år tilbage af hensyn til gadeplanlægningen).

Bindingsværk. Store kirker. Skæve huse. Mange specialforretninger med vin, ost, tobak osv.

Meget imødekommende mennesker på gaderne og butikkerne. Vinterferie, men ikke meget liv pga. sneen.

Byen ligger i et komprimeret bakket terræn. Villakvarterer tæt ved centrum. Meget stor og gammel kommuneskole med smuk omkransende allé – tanker på Metropolitan og lektor Blomme.

Husene veksler mellem gammel bindingsværk og nyere bebyggelse fra især 60erne og 70erne.

Forsøg på at lave butiks- og caféstrøg som Åen i Århus.

Umiddelbart mange store kirker. Var inde i kirken (Sct. Mortens Kirke?) – altertavle af Per Kirkeby.

Man fornemmer umiddelbart en stolthed over historien og traditionen i byens iscenesættelse. Man holder fast i det gamle, men med fokus på det nye og udviklende.

Mennesker, vi talte med – gruppen delte sig i to. Morten og Signe gik sammen under følgende samtaler:

Kvinde omkring de 40, nede ved det nye strøg:

Var meget glad for at bo i Randers. En god by. Der mangler uddannelsesmuligheder for unge. De flytter fra byen, når de skal på en videregående uddannelse. Århus trækker i de unge. Der burde etableres flere uddannelsesmuligheder, således at de unge ikke flytter væk.

Interessant, at hun betragter sin by (ca. 60.000 indbyggere) som stor nok til at rumme flere videregående uddannelser – også taget i betragtning af, at byen ligger en halv times kørsel fra Århus.

To Matas-ekspedienter, 28 år og 55 år:

Vi fortalte dem om vores ærende i byen, og stillede dem et meget åbent spørgsmål, hvori det lå implicit, at vi var nye i byen og meget uvidende. ”Hvad kan du fortælle om Randers?”. De henviste os først til turistbureauet; men vi insisterede på at tale med ”virkelige” mennesker. De henviste til kunderne og kunne generelt ikke komme i tanke om noget at fortælle. De blev forvirrede og henviste os til sidst til et Håndværkermuseum nede ved havnen, hvor der den dag foregik mange aktiviteter.

Problem i vores tilgang til respondenterne: De stod for det første i en arbejdssituation og havde potentielt travlt. Spørgsmålet var for åbent. De havde ikke tid til at reflektere over det. Vi skal være mere præcise i tilgangen med denne form for respondenter.

Vi overvejede at gå ned og til dem igen efter en halv time, da de sikkert havde tænkt over, hvad de kunne have sagt til os.

Kustode på Designmuseet, 62 år:

Et privat museum fra lokal samler. Ældre mand på efterløn brugte sin tid om torsdagen på museet af interesse.

Havde boet i Randers hele sit liv. Tyk randhusiansk dialekt. Randers er kendt for Niels Ebbesen og den Kullede Greve. Byen med de 13 veje – Randers ligger placeret i midten af landet og var tidligere en driftig handelsby: Randers Handsker, Randersbøren, Randers Reb. Industrien er væk. Ønsker, at den kommer tilbage, selvom han godt ved, at det er umuligt i dagens samfund. Det er godt for byen, at det lokale fodboldhold ligger i SAS-ligaen. ER stolt af sin by. Omtalte debatten om det nye strøg, hvor der endnu ikke er kommet så meget liv, som man havde ønsket sig. Talte om mere liv nede ved Gudenåen i form af caféliv.

Vi kunne godt have brugt mere tid sammen med ovenstående respondent. Han ville gerne tale, og vi fangede ham på et godt tidspunkt. Han var en typisk lokal person, der havde et livslangt forhold til byen og derfor vidste meget – kunne vi fornemme. Han ville måske på længere sigt være for velinformeret (den velinformerede informant) – og ikke så umiddelbar, som måske yngre mennesker ville være.

De ser tingene ske nu og kigger ikke så langt tilbage i historien og traditionerne.

Hvad er Mortens tanker om et designprojekt i Randers – før og efter første besøg:

a) Borgernes egne fortællinger om sig selv og deres by – men med henblik på noget. Det skal have et formål, som de lokale både ser og føler. Vores opgave er at give dem følelsen og redskaberne til designet, som de selv løbende skaber.

b) Skabe samarbejdskonstellationer mellem lokale firmaer eller aktører – konstellationer, som der ikke før er set, men som kan bibringe frugtbare resultater. Eks. en flok unge fra den lokale sprogskole medvirker til en genfortælling af Randers som byen med de tretten veje i et samarbejde med lokalhistorisk arkiv og Værket. Ved hjælp af film, radio og teater. Byen skal fortælles af nye aktører mhp. at skabe nye fortællinger, identiteter og forståelser.

c) Plejehjem – giv mig din historie, så giver jeg dig min!

Umiddelbare målgrupper for vores designprojekt – tidligt i processen:

Unge, indvandrere, ældre fra plejehjemmene.

Løse noter:

Eventuelle bespænd kunne være:

1) Holde os væk fra banegården og DSB

2) Holde os væk turistbureauet

3) Lave designprojekt for borgerne i byen – ikke for udefrakommende.

4) Forberede min. tre kritiske spørgsmål til de velinformerede informanter fra forvaltningerne for at klarlægge for os selv, hvad deres interesser er.