Konceptet Kitsch Bridge:
Kitsch bridge er et koncept som er lavet til den grå bro (gangbroen) i Randers. Konceptet er baseret på ønsket om at:
1. Åbne byen op
2. Gøre Randers’ kreative potentiale synligt
Konceptet består af 3 understøttende elementer nemlig:
1. Iscenesættelse – broen som scene, fri rum og ”skilteskov”
2. Netværksskabelse – relationsopbygning mellem kreative borgere i Randers
3. Digital interaktion – kommunikation mellem bro og fortov
Iscenesættelse:
Den grå bro iscenesættes ved hjælp af rekvisitter som lyserødt kunstgræs, lounge møbler i plastik, kirsebær træer og flamingoer som ”Kitsch Bridge”. Piktogram skilte inviterer til adfærden på broen med skilte som; ”her må synges” ”her må pruttes”, ”her må siddes”, ”her må spises”, ”her må leges” etc. Disse skilte er oplyste.
Denne scene fungerer under Kitsch Bridge udstillingen som en direkte scene hvor udstillerne indgår i iscenesættelsen og kan vise deres egen kreativitet. Dette vil typisk foregå i dagtimerne.
Om aften, og når der ikke er udstilling er kitsch bridge et sted hvor alle må opholde sig, qua de adfærdsindikerende skilte, som skal opfordre til et frit rum for alle. Skiltende skal indikere anti jantelov. Kitsch bridge fungerer her som lounge og frirum.
Iscenesættelse af kitsch bridge kan være sæson skiftende.
Netværk:
Kitsch bridge er en bevægelse der synliggører de kreative kræfter i Randers. Hjemmesiden Kitschbridge.dk er stedet hvor man melder sig til ”Kitsch bridge”. Her bliver man indskrevet i det kreative netværk i Randers og får lov at bruge kitsch bridge som scene til at udstille sin kreativitet. Synger man i kor, strikker man, kokkererer man, er man akrobat, grafittimaler, billedkunstner, musiker, porcelænsmaler, grafisk designer, bager, dj, stylist, syerske, barista, frisør etc. etc. så kan man bruge kitsch bridge som scene og vise sin kreativitet. Space Group leverer en oplevelses guide til deltagerne i Kitsch bridge som inspiration og vejledning i hvordan ens ”udstilling” bliver optimal iscenesat.
Udover netværket på Kitschbridge.dk vil facebook gruppen ”for os som har udstilt på kitsch bridge” fungere som relationsbygger mellem de kreative kræfter i Randers. Netværket kan, afhængig af de enkeltes ambitionsniveau, udnyttes af udstillerne på mere eller mindre professionelt plan.
Digital interaktion:
Teknologi og digital interaktion vil skabe kommunikation mellem bro og fortov. Nogle af fortovsfliserne vil ved betrædelse være lys aktive. Træder man på en af disse fliser, lyser flisen op samtidig med et af skiltene på broen lyser op. Bro og fortov taler da sammen, samtidig med at mennesker som opholder sig på henholdsvis fortov og bro interagerer.
Skiltene på broen lyser op idet mennesker går forbi. Flere forskellige censorer er installeret på skiltet i bestemte radius, så man også kan aktivere designet mens man bevæger sig på broens “scene”. Interaktionen er ikke helt forudsigelig, men reagerer forskelligt fra tid til anden, så de forbipasserende indbydes til leg, interaktion og undersøgelse.
Ti felter på broen er markeret synligt. Hvis en person stiller sig i et felt, lyser bestemte skilte op. Reaktionen er forskellig fra felt til felt. Derudover reagerer skiltene også forskelligt, hvis flere personer står i felterne. Idet alle felterne er ”fyldt ud”, ”belønnes” brugerne ved at alle skilte blinker. På denne måde indbyder det digitale design både til leg, digital interaktion og social interaktion.
Ovenstående tre bud på en digital designløsning har vi ikke haft mulighed for at kvalificere i en participatorisk design-praksis. De kan derfor kun betragtes som mulige løsninger af den digitale del af vores design. Disse tre forslag burde derfor afprøves i et samarbejde med brugere gennem workshops og ved brug af mock-ups med henblik på at kvalificere de enkelte løsninger i vores specifikke design.
Photo
16 år siden