Vores første møde med Randers var på en kold og grå snevejrsdag. Vi kørte dertil uden at have egentlige planer for dagen – målet var at få et førstehåndsindtryk af byen uden at blive påvirket af diverse interessenter i form af kommune, turistkontor, virksomheder mm.
Vi gik en tur uden at vide, hvor vi var på vej hen. Vi havde ikke noget bykort og ikke nogen retningssans, og i første omgang strejfede vi rundt i et område, der husede byens ungdomsuddannelser. Den store, gamle statsskole fremstod nærmest uhyggelig fordi den var helt forladt - det var midt i skolernes vinterferie.
Jeg forestiller mig, at der til daglig må være masser af liv i området, idet gymnasiet, handelsskolen og den tekniske skole ligger så tæt på hinanden. Mon de studerende har noget med hinanden at gøre på tværs af skolerne?
Tanker om midtbyen
Randers Amtsavis – var det her Lise Nørgaard arbejde som helt ung?
Det hyggelige, gamle rådhus med statuen af Niels Ebbesen på torvet. Bygningen er på et tidspunkt blevet flyttet et par meter af hensyn til lokalplanen eller noget i den stil.
Smukke, gamle huse – skæve og med bindingsværk. Man fristes konstant til at kigge op over butikkernes udstillingsvinduer, for at få en mere uspoleret fornemmelse af ”det gamle”. Mange forretninger har ”gamle” håndværkerskilte på facaderne – hvilket skaber en vis charme. Autenticitet?
”Stjernerute” i gågaden – en mini-margueritrute.
Niels Ebbesens hus, hvor vinduet altid står åbent…
Vi snakkede med to forskellige grupper mennesker i gågaden. Vi førte samtaler i stedet for at lave interviews, og både form og indhold var ustruktureret og afslappet.
To piger på gaden, hhv. 23 og 26 år
Den ene er pendler og tilflytter. Den anden er opvokset i byen
Pendleren kender ikke byen så godt, men den anden fortæller gerne om Randers. Vi spørger hvad hun ville fortælle om byen, til nogen som os, der ikke kender den i forvejen. Ifølge hende er Randers en god, hyggelig by – kriminalitet har aldrig været så stort et problem, som det er blevet fremstillet i medierne.
Ærgerligt, at byen er så opdelt. Gågaden er delt op i butiksgade og cafe/bar gade. Kl. 17.30 er butiksgaden tom og bargaden tiltrækker kun folk om aftenen og natten. Der er ikke ”cafe-liv”, fordi cafeerne ligger samlet i en gade, der er tom om dagen.
Resten af byen føles også usammenhængende på et større plan. Der mangler synergi imellem de forskellige gode tilbud, der eksisterer i byen.
3 kvindelige kunstnere på lille udstilling i Helligåndshuset
Integration – god, har været i fokus i mange år. Obligatorisk sprogskole. Lektiehjælp.
Folkeskole: læsetest af alle børn, og ekstra hjælp til dem, der har brug for det.
Sundhedshus: sundhedstilbud samlet under ét tag.
Parker: mange dejlige parker – nogle bliver brugt mere end andre.
Skøn natur.
Mange Kirker – fremhæver den store i centrum, som vi senere besøgte.
Stafet for livet.
Spørgsmål, der opstod som følge af samtalerne:
Er der mange pendlere i byen? Bruger de Randers eller kender de ikke rigtig byen?
Er der en generel opfattelse af, at byen er meget opdelt? Det tager ikke lang tid at gå fra centrum til regnskoven – den fysiske afstand er altså ikke stor – men føles det sådan?
Hvad er historien om Niels Ebbesen? Både de unge piger og de midaldrende damer nævner ham. Hvilken betydning har han for byen?
Andet:
Alleen/torvet med bryggerhesten: umiddelbart masser af potentiale – men området fremstod uudnyttet. Kedelige facader – butikker, der var lukket.
Den gamle biograf er lukket – hvad skal den bruges til?