Associationboard workshop

Som første brugerinddragende øvelse valgte vi at anvende en teknik som skulle hjælpe os med at få et indblik i brugernes forhold til og brug af stedet; nemlig association board øvelsen.
Med base på den blå bro i Randers som er vores valgte sted sammen med den grå bro, satte vi op med white board, tusser, kaffe og kager. Følgende ord var skrevet med tusch på vores white board:
Udsigt, grim, vrede, tryghed, eventyr, overgang, kultur historie, utryghed, stolthed, frihed, kærlighed, barndom, nat, stemning, tradition, fest, lys, oplevelse, ferie, magi, natur, kriminalitet, familie, minder.
Vi bad forbipasserende om at sætte streg ved de ord de forbandt med den blå bro, og på den måde få dem i snak omkring deres forhold til og brug af broen.
Undervejs blev ord tilføjet på opfordring af nogle af brugerne. Disse ord var:
Frisk luft, arbejde, praktisk.
Følgende rækkefølge var de ord som flest tog udgangspunkt i:
1. Natur
2. Frisk luft, overgang, oplevelse
3. Udsigt, frihed, minder, kultur
4. Historie, utryghed, stolthed,
5. Arbejde, grim, barndom, tradition, lys, kriminalitet, praktisk.
Det var på denne måde interessant at lære hvordan brugerne beskrev en bestemt stemning, som knyttede sig til den omkringliggende natur og klassificerede et form for helle.
Samtidig blev det udtrykt af nogle hvordan broen er en adskillelse mellem dem som bor i Randers og dem som bor på den anden side af broen i Vorup. Broen er altså fysisk udtryk for transformation af stemninger og identitet.
Vi observerede at brugerne af den blå bro er:
- Cyklisten
- Løberen
- Hundeejeren som går tur med hunden
- Mænd og kvinder på barsel
- Pensionister
- Ægtepar
- Kærestepar

BEING THERE WORKSHOP

Vi vil kort notere, at vi samme dag, som vi lavede ovenstående brugerinddragende workshop, foretog en mere introvert workshop, som havde til formål at klarlægge de stedspotentialer, de to broer har. Vi anvendte en being there workshop til formålet og fik noteret observationer ned inden for forskellige kategorier.

Fremtidsscenarie

”Solen har for alvor fået fat i Randers. Det er blevet juni, og en masse unge er begyndt at samles nede på Justesens Plæne enten for at læse til eksamen eller bare for at nyde solen og glæde sig til den snarlige sommerferie.
På Den Blå og Den Grå Bro er der heftig aktivitet. Malene taster et nummer ind på sin telefon og får fat i Silas, der står ovre på Den Blå Bro. Medens hun snakker med ham kan hun skimte små lysglimt fra den installation, Silas er i gang med. En masse mennesker bakser med at hænge et kæmpe lærred op over broen. Det skal indkapsle hele broen og lave en form for stemnings-tunnel for gennemgående fodgængere. Hun selv står på Den Grå Bro og venter på en håndfuld design-studerende fra Den Skandinaviske Designhøjskole, som har designet tøj til et modeshow, der skal foregå om aftenen. På begge sider af broen har kokkeelever opsat boder og er i gang med at kreere små retter.
Hun spørger Silas, om han har hørt fra event-sekretariatet på kommunen. De skulle være der nu med de plakater, der skal bruges til modeshowet senere. Det har han ikke, så hun kanter sig forbi boderne og går over mod kommunen.
Malenes show afsluttes i aften; men Silas’ installation på Den Blå Bro skal være opstillet i et par uger og vil hver aften oplyse broen. Efter de to uger vil et nyt projekt med unge fra Underværket gå i gang på Den Grå Bro. Hun kender ikke helt konceptet; men det er noget med historiefortælling på broen gennem lyd og billeder. Rammen for fortællefestivalen vil være en stor lounge med røde sofaer og borde, der skal dække hele plateauet i midten af broen.
Malene kommer i tanke om Lokalhistorisk arkiv, der skal levere billeder til fortællefestivalen senere på måneden. Hun griber sin telefon igen og ringer til dem, lykkelig over, at det rent faktisk er lykkedes for hende og Silas at gøre det store kreative ungdomspotentiale synligt i Randers. Hun er træt af fordommene om Randers som en voldelig by. Det er den ikke. Den er kreativ.”

Nyt Nutidsscenarie

Vi har valgt at lave et nyt, kort nutidsscenarie på baggrund af de to steder, vi har valgt som fokus. Da vi skrev vores første nutidsscenarie, havde vi ikke udvalgt et specifikt sted i byrummet, og derfor var det vanskeligt at udvikle at præcist scenarie, der gav et billede af, hvordan aktører handler i dag i forhold til vores stedsspecifikke lokalitet.

Vores tidligere scenarie var skrevet på baggrund af de begreber, vi tidligere har beskrevet i visionen for projektet: Overgang, stemning og overblik - men begreberne kom ikke tydeligt til udtryk, hvilket dette nye nutidsscenarie vil rette op på.


NYT NUTIDSSCENARIE

”Silas går forbi Rema 1000 på Vorup-siden af Randers. Han passerer motorbådshavnen og kaster et blik ind i klubhuset på sejlerne, der er ved gøre klar til en ny sæson med bådsejlads på fjorden. Silas går videre op på stien, der fører hen til Den Blå Bro.
Silas er 18 år og bruger det meste af sin fritid på at male og lave digital installationskunst sammen med en håndfuld andre unge fra Randers. De holder til i et lille lokale inde i byen, og nu er han på vej hen for at mødes med sin veninde Malene på broen. De har aftalt at bruge weekenden på deres nye projekt. Han kan se Malene stå på broen og kigge ind over byen, der ligger spredt som et kludetæppe op over bakken. De taler om byen, og om de muligheder byen har for unge, der gerne vil det kreative – ligesom dem selv. Deres lokale ligger inde midt i byen, nede i en kælder, klemt inde mellem gamle bindingsværkhuse og store kulturinstitutioner. Randers er en by med masser af kulturelle tilbud; men tilbuddene retter sig hovedsageligt til de lidt ældre, og har man lyst til at skabe mere undergrundsbaseret og impulsiv kunst, så er mulighederne ikke så mange. Kommunen vil gerne hjælpe dem med økonomisk støtte, hvis de har gode ideer; men det, de savner allermest nu, er et sted i byen, der er inspirerende, og hvor andre unge, kan komme og se, hvad der bliver lavet. Medens de kigger på Regnskovens store kupler, snakker de om, at byrummet er blevet for pænt og for organiseret, og det ikke rummer store muligheder for impulsiv kreativitet.
Malene vender sig pludselig og ser over på Den Grå gangbro længere nede af åen. Hvad med at bruge broerne som kreative værksteder for unge? De bliver dagligt brugt af mange unge, der går over dem. Vi kunne give broerne en kreativ identitet ved at bruge dem som steder for vores arbejde. De ville blive mere end bare en overgang. Vi kunne skabe en stemning af tilhørsforhold til broerne på en anderledes måde, og broernes placering gør, at man tydeligt ser dem inde fra byen og fra Vorup på den anden side. De ligger i et åbent bylandskab.
Med disse ideer i hovedet går de videre ind mod byen, ind mod deres kælderværksted. Det er begyndt at regne.”