mandag den 1. marts 2010

Tanker omkring Randers projekt 1. og 2. besøg - udviklingsfasen

Tanker omkring Randers projekt:

Målgruppe - value proposition – formål – brugerinddragelse

Randers – hvad synes beboerne om byen:

- Ikke så kriminel som den bliver gjort til af medierne

- Opdelt, selvom byens centrum er lille og man nemt kan gå fra sted til sted bliver centrum beskrevet som en opdeling mellem gågade med butikker, den gamle bydel (mere trendy), og caferne og barene hvor man går i byen. Det er interessant hvordan der synes at være en stemningsmæssig adskillelse i centrum der gør at man befinder sig bestemte steder i byen på bestemte tidspunkter.

- ”Næstekærlig”, der bliver gjort en stor indsats for integrationen af indvandre, og tillige for kræftsyge.

- Sportslig, Randers FC og udbygning af station, samt byens nye sports college som skal tiltrække unge der gerne vil være professionelle sportsudøvere.

- Opdelt befolkning, nogle er inkarnerede Randersianere og mange pendlere mellem Århus og Randers.

Potentielle målgrupper:

Pendlerne

De unge (18+) som skal kunne identificere sig bedre med byen (for at mindske kriminalitet, og sørge for at flere bliver boende i Randers)

Skabe en oplevelse for den gængse Randersianer som slentrer gennem strøget – intensivere dennes hverdag og skabe et forhold med byen (og hinanden).

Studerende – er der synergi mellem institutionerne?

Tanker ud fra kommunens egen SWOT-analyse:

Åbne byen op

Føre tavs viden udi samfundet

Mere kreativitet, mere kultur, mere åbenhed

Vidensdeling

Netværk

Bedre formidling

En frygt for manglende engagement fra borgerne (Ram borgerne hvor de er)

Koordinering (en for bred indsats)

Gøre det attraktivt for folk at blive og vende tilbage til Randers

Komme væk fra janteloven

Holde stemningen autentisk, jordnær

Tænke i ”Burning Man”

“Hvis man kender sin egen kulturarv, er man ikke bange for det, der kommer udefra.” (Pia Græsbøll Ottesen)

Skab et rum hvor det er tilladt at være nytænkende og hvor janteloven ikke eksisterer

Randers lever af de små historier

Hvad er Randers’ value prop? Hvordan kan byen skille sig ud? Behov?

Flere tanker om Randers

Følgende er blot lidt løse tanker og spørgsmål efter vores møde med kommunen.

Historie, kunst og kultur:
Hvem benytter alle de kulturelle tilbud i byen? Hvor bred er målgruppen?
Er kulturen for randrusianerne eller for udefrakommende?
Inddrages byens borgere? Er der nogen former for co-creation?

Den fysiske by:
Kommunen arbejder på at skabe sammenhæng i byen - men kan det gøres på andre måder end ved at ændre på de fysiske rammer?
Kan man skabe synergi og sammenhængskraft imellem bydelene gennem oplevelser?

Forholdet mellem centrum, boligkvarterer og landområder:
Det er som om fokus fra kommunens side i høj grad er på byens centrum.
Men hvilken by er Randers på en helt almindelig hverdag, hvor man som beboer ikke bruger tiden på kulturelle oplevelser i centrum?
Hvor befinder forskellige målgrupper sig til dagligt i bybilledet?
Hvordan udnytter byen de naturlige ressourcer, der findes i oplandet og endda også meget tæt på centrum?

Pendlere:
Bor pendlerne bare i Randers eller bruger de byens muligheder?

Skal byen være den "lille metropol" eller den "fede provinsby"?

Fortællinger:
Hvilke fortællinger er der i byen ud over dem om Niels Ebbesen, Steen Steensen Blicher og den centrale bydels kulturhistorie?
Hvilke fortællinger byder nutidens Randers på?