Nyt Nutidsscenarie

Vi har valgt at lave et nyt, kort nutidsscenarie på baggrund af de to steder, vi har valgt som fokus. Da vi skrev vores første nutidsscenarie, havde vi ikke udvalgt et specifikt sted i byrummet, og derfor var det vanskeligt at udvikle at præcist scenarie, der gav et billede af, hvordan aktører handler i dag i forhold til vores stedsspecifikke lokalitet.

Vores tidligere scenarie var skrevet på baggrund af de begreber, vi tidligere har beskrevet i visionen for projektet: Overgang, stemning og overblik - men begreberne kom ikke tydeligt til udtryk, hvilket dette nye nutidsscenarie vil rette op på.


NYT NUTIDSSCENARIE

”Silas går forbi Rema 1000 på Vorup-siden af Randers. Han passerer motorbådshavnen og kaster et blik ind i klubhuset på sejlerne, der er ved gøre klar til en ny sæson med bådsejlads på fjorden. Silas går videre op på stien, der fører hen til Den Blå Bro.
Silas er 18 år og bruger det meste af sin fritid på at male og lave digital installationskunst sammen med en håndfuld andre unge fra Randers. De holder til i et lille lokale inde i byen, og nu er han på vej hen for at mødes med sin veninde Malene på broen. De har aftalt at bruge weekenden på deres nye projekt. Han kan se Malene stå på broen og kigge ind over byen, der ligger spredt som et kludetæppe op over bakken. De taler om byen, og om de muligheder byen har for unge, der gerne vil det kreative – ligesom dem selv. Deres lokale ligger inde midt i byen, nede i en kælder, klemt inde mellem gamle bindingsværkhuse og store kulturinstitutioner. Randers er en by med masser af kulturelle tilbud; men tilbuddene retter sig hovedsageligt til de lidt ældre, og har man lyst til at skabe mere undergrundsbaseret og impulsiv kunst, så er mulighederne ikke så mange. Kommunen vil gerne hjælpe dem med økonomisk støtte, hvis de har gode ideer; men det, de savner allermest nu, er et sted i byen, der er inspirerende, og hvor andre unge, kan komme og se, hvad der bliver lavet. Medens de kigger på Regnskovens store kupler, snakker de om, at byrummet er blevet for pænt og for organiseret, og det ikke rummer store muligheder for impulsiv kreativitet.
Malene vender sig pludselig og ser over på Den Grå gangbro længere nede af åen. Hvad med at bruge broerne som kreative værksteder for unge? De bliver dagligt brugt af mange unge, der går over dem. Vi kunne give broerne en kreativ identitet ved at bruge dem som steder for vores arbejde. De ville blive mere end bare en overgang. Vi kunne skabe en stemning af tilhørsforhold til broerne på en anderledes måde, og broernes placering gør, at man tydeligt ser dem inde fra byen og fra Vorup på den anden side. De ligger i et åbent bylandskab.
Med disse ideer i hovedet går de videre ind mod byen, ind mod deres kælderværksted. Det er begyndt at regne.”