Mortens observationer fra Randers

Observationer fra første feltarbejde 18.02.10 i Randers

Byen ved første øjekast:

Byen er hyggelig med mange gamle huse. Har en autentisk identitet, der spilles på at de især de handelsdrivende, der holder fast i gammeldags former for skiltning. Byen har et stort centrum byens størrelse taget i betragtning. Niels Ebbesen står på torvet foran det gamle rådhus (der i øvrigt er blevet flyttet tre meter for år tilbage af hensyn til gadeplanlægningen).

Bindingsværk. Store kirker. Skæve huse. Mange specialforretninger med vin, ost, tobak osv.

Meget imødekommende mennesker på gaderne og butikkerne. Vinterferie, men ikke meget liv pga. sneen.

Byen ligger i et komprimeret bakket terræn. Villakvarterer tæt ved centrum. Meget stor og gammel kommuneskole med smuk omkransende allé – tanker på Metropolitan og lektor Blomme.

Husene veksler mellem gammel bindingsværk og nyere bebyggelse fra især 60erne og 70erne.

Forsøg på at lave butiks- og caféstrøg som Åen i Århus.

Umiddelbart mange store kirker. Var inde i kirken (Sct. Mortens Kirke?) – altertavle af Per Kirkeby.

Man fornemmer umiddelbart en stolthed over historien og traditionen i byens iscenesættelse. Man holder fast i det gamle, men med fokus på det nye og udviklende.

Mennesker, vi talte med – gruppen delte sig i to. Morten og Signe gik sammen under følgende samtaler:

Kvinde omkring de 40, nede ved det nye strøg:

Var meget glad for at bo i Randers. En god by. Der mangler uddannelsesmuligheder for unge. De flytter fra byen, når de skal på en videregående uddannelse. Århus trækker i de unge. Der burde etableres flere uddannelsesmuligheder, således at de unge ikke flytter væk.

Interessant, at hun betragter sin by (ca. 60.000 indbyggere) som stor nok til at rumme flere videregående uddannelser – også taget i betragtning af, at byen ligger en halv times kørsel fra Århus.

To Matas-ekspedienter, 28 år og 55 år:

Vi fortalte dem om vores ærende i byen, og stillede dem et meget åbent spørgsmål, hvori det lå implicit, at vi var nye i byen og meget uvidende. ”Hvad kan du fortælle om Randers?”. De henviste os først til turistbureauet; men vi insisterede på at tale med ”virkelige” mennesker. De henviste til kunderne og kunne generelt ikke komme i tanke om noget at fortælle. De blev forvirrede og henviste os til sidst til et Håndværkermuseum nede ved havnen, hvor der den dag foregik mange aktiviteter.

Problem i vores tilgang til respondenterne: De stod for det første i en arbejdssituation og havde potentielt travlt. Spørgsmålet var for åbent. De havde ikke tid til at reflektere over det. Vi skal være mere præcise i tilgangen med denne form for respondenter.

Vi overvejede at gå ned og til dem igen efter en halv time, da de sikkert havde tænkt over, hvad de kunne have sagt til os.

Kustode på Designmuseet, 62 år:

Et privat museum fra lokal samler. Ældre mand på efterløn brugte sin tid om torsdagen på museet af interesse.

Havde boet i Randers hele sit liv. Tyk randhusiansk dialekt. Randers er kendt for Niels Ebbesen og den Kullede Greve. Byen med de 13 veje – Randers ligger placeret i midten af landet og var tidligere en driftig handelsby: Randers Handsker, Randersbøren, Randers Reb. Industrien er væk. Ønsker, at den kommer tilbage, selvom han godt ved, at det er umuligt i dagens samfund. Det er godt for byen, at det lokale fodboldhold ligger i SAS-ligaen. ER stolt af sin by. Omtalte debatten om det nye strøg, hvor der endnu ikke er kommet så meget liv, som man havde ønsket sig. Talte om mere liv nede ved Gudenåen i form af caféliv.

Vi kunne godt have brugt mere tid sammen med ovenstående respondent. Han ville gerne tale, og vi fangede ham på et godt tidspunkt. Han var en typisk lokal person, der havde et livslangt forhold til byen og derfor vidste meget – kunne vi fornemme. Han ville måske på længere sigt være for velinformeret (den velinformerede informant) – og ikke så umiddelbar, som måske yngre mennesker ville være.

De ser tingene ske nu og kigger ikke så langt tilbage i historien og traditionerne.

Hvad er Mortens tanker om et designprojekt i Randers – før og efter første besøg:

a) Borgernes egne fortællinger om sig selv og deres by – men med henblik på noget. Det skal have et formål, som de lokale både ser og føler. Vores opgave er at give dem følelsen og redskaberne til designet, som de selv løbende skaber.

b) Skabe samarbejdskonstellationer mellem lokale firmaer eller aktører – konstellationer, som der ikke før er set, men som kan bibringe frugtbare resultater. Eks. en flok unge fra den lokale sprogskole medvirker til en genfortælling af Randers som byen med de tretten veje i et samarbejde med lokalhistorisk arkiv og Værket. Ved hjælp af film, radio og teater. Byen skal fortælles af nye aktører mhp. at skabe nye fortællinger, identiteter og forståelser.

c) Plejehjem – giv mig din historie, så giver jeg dig min!

Umiddelbare målgrupper for vores designprojekt – tidligt i processen:

Unge, indvandrere, ældre fra plejehjemmene.

Løse noter:

Eventuelle bespænd kunne være:

1) Holde os væk fra banegården og DSB

2) Holde os væk turistbureauet

3) Lave designprojekt for borgerne i byen – ikke for udefrakommende.

4) Forberede min. tre kritiske spørgsmål til de velinformerede informanter fra forvaltningerne for at klarlægge for os selv, hvad deres interesser er.