Vi har længe diskuteret hvordan vores koncept kan favne bredere og fungere som et loose space, og hvordan vi undgår at broen blot bliver en reklamesøjle for byens ungdomsuddannelser.
Vi har arbejdet med ideen om at skabe netværk og styregrupper, men vi er hele tiden endt i lidt af en blindgyde fordi vi har haft svært ved at designe os udenom topstyring og kontrol.
For at skabe et mere åbent og indbydende koncept har vi valgt en ny vinkel og en bredere målgruppe.
Kitschbridge skal ikke længere organiseres som en platform for konkurrence mellem kreative uddannelser. Vi vil i stedet lægge vægt på at iscenesætte broen som et sted, der indbyder til at alle kan få lov til at vise sig frem - både institutioner, grupper, klubber og enkeltpersoner.
Temaet skal være kreativitet - forstået meget bredt.
Vi vil opfordre til kreativiteten ved at sætte skilte op, der opfordrer til alt lige fra leg til kys og så skal broen iscenesættes som værende kitsch og uden for mange regler.
Det skal være tilladt at sætte sit aftryk på broen - således kommer broen fysisk til at bære præg af brugernes tilstedeværelse - også på sigt.
(Vi skal snakke med kommunen om hvorvidt vi og brugerne må ændre på broens fysiske/æstetiske fremtoning.)
En digital skærm skal være bærende for et konkurrence-element, hvor tilskuere (sekundære brugere) kan give karakter til "udstillerne".
En hjemmeside skal fungere som et forum, hvor alle har mulighed for at følge med i hvad er sker og skal ske på broen (og evt. hvad der tidligere er foregået?).
Hjemmesiden skaber også mulighed for et tværfagligt/tværkulturelt netværk.
Photo
16 år siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar