Referat af 3 Marts Randers 3. besøg

Referat af 3 Marts Randers 3. Besøg

Vi ankommer til Randers med toget en tidlig onsdag morgen, klokken er inden 10 og butikkerne og museerne er endnu ikke åbnet. Vi vælger i dag at se Randers ud fra et natur og kulturhus synspunkt, og dermed holde os fra centrum, selvom byens gader og stemning leder os denne vej.
Som tidligere når vi er ankommet med toget til Randers byder byen ikke velkommen, den er lukket og afskåret og centrum er ikke umiddelbart til at finde. Det er som om en mur afskærmer banegården fra byen. Denne mur er usynlig og muligvis bygget af stemningsforvirring. Centrum er en stemning og stemningen udenfor by ”muren” er en klart anden, nemlig en mere rolig stemning der er præget af den smukke natur.
I dag er vi heldige at have vejret med os. Solen skinner fra en blå himmel ned på den forsvindende sne og vores røde kinder, og derfor er oplevelsen af Randers’ omkringliggende natur også forstærket.
Den blå bro:
Vi går med raske skridt fra banegården over den blå bro og stopper undervejs for at tage billeder. Det er interessant hvordan man oplever en skøn natur udsigt når man ser mod vest, en åben mark afgrænset af elektrisk hegn af kommunen, som ønsker marken urørt indtil den er tilgroet. Til gengæld er oplevelsen helt anderledes når man ser mod øst, hvor øjnene møder synet af industri havn, tunge mørke siloer og smog. Dvs. at man på den blå bro, som i sig selv har en vis symbolik og skal sammensætte byen, kan få to vidt forskellige oplevelser.
Den nye bypark:
Vi går videre mod den nye bypark, hvor vi undervejs ser gadekunst i form af små frøer som er dekoreret forskelligt af skoleelever. I Randers er man altså OBS på at gøre folk opmærksomme på og interesserede i kunsten allerede fra en meget tidlig alder.
Den nye bypark møder os på en speciel overraskende måde ”er det her?”. Byparken er meget åben, bar, tæt på trafikken (Randers’ mest beskæftiget hovedvej), og på en sen-vinter dag meget øde og ikke hyggelig. Igen har man storslået udsigt til industrihavnen, de tunge bygninger og havnen, på ingen måde et hyggeligt syn. På den anden side er det tydeligt hvordan man har prøvet at påvirke parken til at opfordre til aktivitet. Der går en rød markeret løbebane gennem parken, som i dag er mere eller mindre er dækket af sne. Der er fitness og gymnastik stationer hvor man kan træne, 4 tynde vindmøller er sat op, og i horisonten af parken er et kunstværk i form af 3 hvide søjler som former en port. Vi gætter på dette markerer hvor Randers byport oprindeligt lå, men der er ingen information om meningen ved kunstværket. Parken er meget åben og på den måde meget afslørende, og enhver der befinder sig i parken er til udstilling for de mange forbipasserende på den meget nærtliggende vej.
Dette påvirker meget vel den måde parken bliver brugt på, og udover at det er en sen-vinter dag hvor mange er inden døre kan det tænkes at være medvirkende til parkens utrolig øde stemning.
Parken indeholder dog høj potentiale da den er tæt på byen, en gennemvej mellem by og forstad, og ligger lige op til en gennemgående å.
Østervold:
Efter at have fornemmet parken går vi mod Østervold for at besøge kulturhuset. På vejen taler vi om at prøve at se de steder med positive briller – tænke i potentiale i stedet for frustration. Vi ser da Østervold med sit bakket terræn som mulighed for skating konkurrencer, markedsplads, oplevelsesøkonomisk heste skulptur. Mens vi brainstormer og får et smil på læben, misser vi kulturhuset som er placeret lige op ad Østervold. Selvom det er centralt placeret er det altså ikke noget man sådan lige lægger mærke til.
Kulturhus Randers:
Vi får en positiv oplevelses af kulturhuset, som har gratis entre og indeholder et godt besøgt bibliotek og et kulturhistorisk museum. Vi går direkte efter den interaktive Mejlby sten, som umiddelbart er museets mest interessante stykke, og da også her at de besøgende børn fra skoleklasser står i klaser og filmer ivrigt med deres mobiltelefoner. Meget af museets udstilling er i form af glasmontre og umiddelbart meget kedeligt formidlet.
Vi går da tilbage til museumsbutikken hvor der er mulighed for at sidde samlet om et bord og tale om vores oplevelses af dagens udfoldelser.
Vi brainstormer over de besøgte steder og beslutter os for at bruge en metode hvor vi alle sætter stikord på helhedsoplevelsen af det besøgte sted. Vi laver dermed en potentiale afklaring over Den Nye Bypark, Østervold, Skolekvarteret, Centrum, Regnskoven og Den Blå Bro:
Den Nye Bypark:
Fejlplaceret kunstværk, nøgen, støjende, industriudsigt, åben, aktivitetsmuligheder, event muligheder, kommercielle muligheder, meget offentligt (afslørende), selviscenesættelsesmuligheder, synlig, afskåret.
Østervold:
Trafikeret, nyt, stemningsløst, passage, grå, tom, øde, arkitektonisk rod, mere torv end boulevard, ufærdig.
Skolekvarteret:
Stemningsmæssigt usammenhængende, storslået, villakvarter, udsigt, bakket terræn, socialt potentiale, beliggenheden.
Centrum:
Autentisk, kulturarvhistorie, bevaringsværdig, æstetisk bombardement, smukt, hyggeligt, venligt, stolt, eksklusivt, afgrænsende, turistet.
Regnskoven og Den Blå Bro:
Udsigt, natur, bynært, forstyrret af industri, smukt, symbolsk, fortælling, retro, varetegn.
Refleksion over dagen og projektet:
Således kunne vi konkludere at vores opfattelse af helheden er at Randers er forstyrrende og overkommunikeret, der mangler opholdssteder og i særdeleshed åndehuller. Vi taler dermed om at Randers ikke skal have ”mere” men mer-værdi. Der skal en ekstra dimension på oplevelsen af Randers, og en bedre interaktion mellem stederne. Vi taler om at Randers i høj grad mangler identitet, og hvordan vi kan skabe en niche for Randers og et behov hos borgerne.
I og med der foregår en masse brainstorming, fremtræder det af gruppearbejdet at vi er en meget analyserende gruppe som hver gang noget begynder at blive konkret hele tiden søger ind til benet og leder efter formål. Vi beslutter derfor at oprette en etikette på vores blog som hedder ”Løse Ideer” hvor man forpligtningsfrit kan fyre alle ideer af. Vi håber dette kan sætte gang i nogle kreative tanker, og generere ideer som på den ene eller den anden måde kan være gavnlige i processen. Ydermere, kan det lære os at tænke mere konkret i forhold til projektet.
Vi beslutter os at gå tilbage mod toget gennem vejen som leder op til det gamle forladte Thor byggeri og det kommunen kalder ”Den nye bydel”. Her er bygget et stort sølvgråt center hvor der er biograf og kontorlokaler til leje. Fra stedet er der smuk udsigt over byen, men atter utroligt arkitektonisk og æstetisk rod. Det nye møder hele tiden det gamle i en stor forvirring, og det er utrolig sigende for oplevelsen af Randers som en ”skizofren” by, uden klare visioner.
Selvom vi kun har brugt ca. 3 timer i byen er vi trætte og mættet af de mange indtryk, og tanker. Vi glæder os til fredag d. 5 marts hvor vi har sat stævne med rigtige Randersianere som gennem kvalitative interviews skal hjælpe os et skridt videre i processen ,og vi på den måde kan skabe et overblik over borgernes oplevelse og behov.