Fra mødet med Randers Kommune 26.02.10

Referat af møde med Randers Kommune 26.02.10

Til stede: To OØ grupper à fire deltagere samt stadsarkitekten (som vi aldrig fik præsenteret navnet på – et tjekker vi op på), Hanne Jørvang (hanne.jorvang@randers.dk) fra stadsarkitektens kontor og Anne Mette Svenningsen (anne.mette.svenningsen@randers.dk) fra Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Dette referat indeholder referatlignende notater samt en del kommentarer og refleksioner til mødet med kommunens folk. Til slut i dokumentet er noteret en del overvejelser vedr. Designprojektet, som vores møder og besøg i Randers har afstedkommet.

Generelle betragtninger fra mødet:

Det er vigtigt at slå fast indledningsvist, at dette møde kun gav os en del af sandheden vedr. Randers Kommune. Vi blev på mødet vidende om byens arkitektur, historie og visioner for fremtiden, hvad arkitektur og kultur angår. Det er vigtigt, at vi intervenerer med byrummet, og det vil i vores optik betyde de mennesker, der bor i byen og bruger den.

Kommunen ønsker vækst. De nævnte selv, at et udtalt mål for byen er, at befolkningstallet skal stige fra de nuværende 93.000 til 100.000 i 2015. Med et smil på læben foreslog de os, at det ligeledes kunne være vores mål, når vi nu skulle arbejde med Randers.

Det var også interessant at observere, hvilken solidaritetsfølelse kommunens folk har i forhold til deres egen kommune: Vores mål er ikke at finde problemer og løse dem; men det er interessant, at disse tre kommune-folk ikke kunne sætte en finger på noget som helst negativt i byen. De nævnte små byplanlægningsmæssige udfordringer; men det var det hele. Derfor skal vi med andre ord sidestille dette møde med de ”private borgere”, vi møder i byrummet og taler med. Loyalitetsfølelsen i forhold til byen er interessant at betragte – vi har oplevet den tidligere, da vi mødte folk på gaden. Det hænger sammen med en stolthed.

Fokus på mødet var hovedsageligt byplanlægningen og de fysiske rum – men tingene hænger sammen.

Noter fra mødet (løse noter uden kronologi):

- Der skal flere bedre uddannede til byen. Randers er en gammel arbejderby, hvilken den i dag bærer præg af. De unge vender ikke tilbage efter endt uddannelse.

- Der er mange niveauer i byen: Gammel middelalderby med en gadestruktur fra perioden. Nyere arkitektur og planer om nye kvarterer og bebyggelser, der på tegnebrættet (Østervold, Underværket, Thors Bakke, den nye bypark ved havnen).

- Brokvarter som Kbh. Med boligkarreer fra ca. 1900. Danmarksgade.

- Thors Bakke (Det gamle bryggeri, som delvist er nedrevet. Ny bebyggelse med bl.a. biograf)

- Cultural Planning – et arbejde på tværs af forvaltningerne. Stadsarkitekten kendte næsten intet til dette initiativ, der er tænkt som et middel på vejen til en fælles kulturel identitet.

- Justesens Plæne – center for Randers Festugen. Festugen administreres af event-sekretariatet (Kontakt en Mette Berthelsen).

- Det er et klart mål for kommunen at skabe en kulturel identitet efter kommunesammenlægningen. I den udleverede swot-analyse kunne vi læse, at en ting, der gik igennem byens svagheder, var, at Randers var i fare for at lukke sig for meget om sig selv pga. de mange identiteter, kommunen har (historien, kunsten osv.). Vores spørgsmål er, hvad mener kommunen med en kulturel identitet? Hvordan ser de det for sig? Hvad kan de nye byer i kommunen bidrage med?

- Kulturgaranti: én for alle! Vist nok vedrørende et indvandrerprojekt i nordbyen. Der skal være kultur for alle.

- Underværket – i forbindelse med planlagt ny bebyggelse bag det eksisterende kulturhus. Et sted, hvor indvandrere kan sælge ting og sager. Man påstår i Randers, at der ikke er etniske problemer. Vores spørgsmål er: Hvad menes der med etniske problemer, og hvordan definerer man det? Er det kommunen, der påstår det, eller borgerne enige i det? Værd at dykke længere ned i.

- Randers er dårlig til at formidle alle de historier, der er i byen (kulturarven, kulturen, menneskene osv.)

- Hvad, der kendetegner kulturen i Randers, er kvalitet og nærvær. Kvalitet er vel en selvfølge – det er det, man ønsker – med nærvær er interessant. Hvad menes der med nærvær? Er der begrænsninger i det? Lukker man sig for meget om sig selv med dette begreb? Vi kunne vende den om og sige ”impulsivitet og udsyn”.

- Arkitektkonkurrence vedr. Gudenåen med henblik på at skabe bedre tilgængelighed.

- Tidligere var der hestemarked på Torvegade – den store skulptur Hingsten på Østervold. Lavet af en meget lille kvindelig kunstner i 60erne. Randers er centrum i det område, den jyske hest kommer fra.

- Østervold er et projekt, hvor man ønsker at skabe et strøg som Åen i Århus. Der er endnu ikke noget liv, da butikker og caféer ikke er rykket derned. Gaden er præget af mange banker i dag; men planen er, at man med tiden vil skabe liv dernede. Borgerne i byen har på en blog kritiseret stedet.

- Byen har mange kulturinstitutioner; men har den også kultur udover det? Bliver det for institutionaliseret?

Løse noter til design-projektet:

- Vores nye Kulturminister Per Stig Møller talte forleden dag i Jersil Live om den interessante kulturelle udfordring, der ligger i, at verden kulturelt betragtet åbner sig som et resultat af, at bl.a. Kina er blevet en magtfuld medspiller på den internationale bane. Det betyder, at kulturel udveksling får betydning på flere niveauer. Denne tanke kunne vi gribe og tænke regionalt i forhold til Randers. Byen skal åbne sig i forhold til de fem andre udvalgte byer, og byerne skal udveksle borgerudviklet kultur. Dette kunne igangsættes med en festival, som kunne være startskuddet til løbende kultur- og historieudveksling.

- Udstilling på Moesgård Museum. En new zealandsk installationskunstner har lavet en installation, der i al sin enkelthed går ud på følgende: Man lægger sig som tilskuer på gulvet på nogle store puder og kigger op i 9-12 tallerkenformede skærme i forskellige størrelser. På disse skærme bliver der projiceret filmklip fra grønlandsk natur (bjørne, terner, hvaler, sæler osv.) Tre projektorer oppe i loftet lyser ned på skærmene, og man ser samtidigt fire til fem forskellige filmklips på skærmene. En interessant måde at kombinere lyd og billeder på samt forskyde rummet på. Man er som museumsgæst vant til at se på udstillede genstande stående.

- Der findes en blog på randers.dk (vist nok), hvor borgerne kan blogge om byen og de nye initiativer – et interessant forum for os.

- Noter til swot-analysen: Hvordan kan man lave en swot-analyse på unge-området, når man ikke har spurgt de unge selv? De var inviteret, men dukkede ikke op. Burde man så ikke have rykket mødet?

SPØRGSMÅL TIL OS VEDR. FREMTIDEN:

- Hvad kan og skal vi bruge kommunen til fremover?

- Hvilke andre aktører skal vi trække på?

- Hvordan går vi til folk ”på gaden” – lad os overveje de etnografiske metoder, så vi får udnyttet tiden bedst muligt.